Mål og udbytte
Kurset er sammensat af et AMU-kursus og et el-/sikkerhedskursus.
På kurset lærer deltageren at tilrettelægge og udføre sikkerhedsmæssigt korrekt arbejde på eldrevne/ hybride køretøjer på baggrund af fabrikantens forskrifter.
Deltagerne kan selvstændigt udføre arbejdsopgaver på eller i nærheden af spændingsløse/spændingsførende elektriske systemer.
Deltagerne kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt anvende, kontrollere og vedligeholde sikkerhedsværktøjer samt personlige værnemidler korrekt (under gældende standarter EN60900).
Deltagerne opnår et grundlæggende kendskab til relevant førstehjælp i relation til forekommende skader under arbejde på eldrevne/ hybride køretøjer.
Deltageren opnår grundlæggende indsigt i principiel opbygning af eldrevne/hybride køretøjer.
Indhold
- Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt anvende, kontrollere og vedligeholde sikkerhedsværktøjer samt personlige værnemidler korrekt.
- Kendskab til relevant førstehjælp i relation til skader under arbejde på eldrevne/hybride køretøjer.
- Grundlæggende indsigt i principiel opbygning af eldrevne/hybride køretøjer.
- Sikkerhedsforanstaltninger if. med svejsning og skæring på el- og hybride køretøjer.
- Hvordan håndterer/opbevarer vi skadede el- & hybride køretøjer som vi modtager med evt. Falck?
- Hvilke krav har vi til maleren når det er el-/hybride køretøjer?
- Praktisk prøve
Gennemførelsesform
Emnerne på kurset gennemføres dagligt i forlængelse af AMU-kurset, hvorfor kurset strækker sig ud over ”normal” arbejdstid. Begge kurser gennemføres som en kombination af teori og praktik med hovedvægten lagt på det praktiske.
Yderligere oplysninger
Tanja Pilgaard tlf. 7224 6414 eller mail: tpi@eucnord.dk
Se den fulde beskrivelse i pdf